Babylon Bombs, Gemini Five, Crucified Barbara og Hardcore Superstar i Växjöparken 27/02-09

Nu var det blevet næsten midnat og endelig var aftens hovednavn Hardcore Superstar klar til at gå på scenen. Og hvilken start med titelnummret fra deres kommende cd Beg For It. Endnu et bevis på at der er ingen, hverken over eller ved siden af Hardcore Superstar. Første gang publikum hørte denne sang, var det fuld tryk på foran scenen. Derefter fulgte de velkendte Medicate Me, Silence For The Peacefully og She's Offbeat før det var tid til endnu en ny sang fra Beg For It, som udkommer til juni, kort før de skal spille i KB Hallen med Motley Crue. Og igen var det et fedt fedt nummer som fangede lige med det samme. Det tyder meget på at Hardcore Superstar igen kommer med en skive som er til en rent 10 tal.

 

Så var det tid til titelnummeret fra deres seneste cd Dreamin' In A Casket samt det overfede nummer Hateful, inden der igen blev plads til et nummer fra den kommende cd. Efter det kom deres nok største hit Wild Boys samt Liberation fra deres debut plade fra 2000 Bad Sneakers And Pina Colada og så var der ellers fest i hallen. Folk sang med så det næsten overdøvede bandet og baren var næsten tom. Og det kræver noget, da det svenske publikum generelt er meget tørstigt.

 

Så blev det tid til lidt gæsteoptræden fra trommeslageren Eric Young fra Crashdiet. Han overtog trommerne på Bag On Your Head med stor succes. Måske Magnus "ADDE" Andreasson skal til at passe på, da det ikke er første gang Eric gæsteoptræder på netop dette nummer. Det skete f.eks. også sidste år, til en koncert i Liseberg i Gøteborg. Adde overtog trommerne igen til næste og sidste nummer som var Kick In The Upperclass. Men helt det sidste var det ikke, fordi Hardcore Superstar kom modsat de 3 andre bands, på scenen igen og spillede de 3 ekstranumre som var Need No Company, We Don't Celebrate Sundays og No Resistance.

 

Problemet med Hardcore Superstar live, er at deres 2 seneste udgivelser er fyldt med det ene kanon nummer efter det andet, så man vil altid stå tilbage og føle man mangler en masse. Men man kan jo heller ikke forlange at de spiller 25-30 numre hver gang, selvom man vil ønske sig det. Kort sagt gav Hardcore Superstar endnu engang en fed fed koncert og man kan kun håbe på at de tager en lang Sveriges turne, nu da deres forårsturne med In Flames i Storbritannien er blevet aflyst.

Næste Hardcore Superstar koncert er d. 12 marts i London med Tigertailz som opvarmning.

Sleazemetal.dk. 2100 Copenhagen. Denmark. info@sleazemetal.dk
Lav din egen hjemmeside med mono.net